Det du har brug for at vide om

Fordele ved JCI

Her finder du de vigtigste praktiske informationer for at komme godt i gang i JCI.
Du behøver ikke kunne det hele udenad – men det er rart at have styr på det grundlæggende.

Medlemsfordele og muligheder

Som medlem får du adgang til:

  • Udviklingsaktiviteter inden for ledelse, kommunikation og projektstyring

  • Et netværk af engagerede unge både lokalt, nationalt og internationalt

  • Mulighed for at deltage i konferencer, konkurrencer og uddannelsesforløb

Platformen jci.dk viser alle kommende events og ikke mindst mulighederne du får gennem JCI.

Det første år som medlem?

Det første år handler om at lære JCI at kende og finde ud af, hvad du har lyst til at engagere dig i.
Du bliver introduceret til vores kultur, deltager i spændende arrangementer og kan afprøve nye roller – hvis du har lyst.

Der er ingen faste krav – du bestemmer selv tempo og omfang. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og åben. Alt er frivilligt, og du vælger selv, hvad der giver mening for dig.

Begivenheder og vigtige datoer

JCI Danmark har en række nationale begivenheder, du kan glæde dig til:

  • NK (Nationalkongressen) – Årets største kongres, hvor JCI-medlemmer samles.

  • FK (Forårskongressen) – Årets anden kongres med træning, netværk og inspiration

Derudover afholder lokale afdelinger løbende events, som du får information om via din afdeling.